De historiske kendsgerninger er hurtigt på plads, netop fordi Jesus af Nazaret ikke er en mytologisk figur. Jesus er en historisk person, som levede og døde i Israel, et menneske som alle andre mennesker.
Men spørgsmålet forbliver, om dette er alt? Kan de historiske kendsgerninger give et udtømmende svar på den virkning, Jesus havde som person? Findes der en forklaring på den udstråling, som han endnu i dag har på mange mennesker? For næsten alle er enige om, at han har været et godt menneske, som døde en uretfærdig død.
Hvem er så denne Jesus af Nazaret for de kristne? Når et menneske begynder at beskæftige sig med Jesus, kommer det uvægerligt ud for Jesu eget spørgsmål:
Men du, hvem siger du, at jeg er? (sml. Mark 8,29)
For kristne er Jesus er mere end et godt menneske. Hvis han ikke var det, ville den kristne tro ikke være til. Jesus er Guds Søn, verdens frelser. Begyndelsen og centrum for den kristne tro er hverken en bog eller en abstrakt ide, men en levende person. Det er denne person, som de nytestamentlige skrifter peger på. Alt, hvad der kaldes kristent, kan ikke isoleres fra Jesu Kristi person. Det har sine rødder i ham og hans person. Jesu forkyndelse og hans gerninger er hjertet af den kristne forkyndelse.
Jesus siger om sig selv, at der ingen vej er til faderen (Gud) uden ved ham. Jesus er vejen.
Han forstod sig selv som det endegyldige tilbud fra Gud. Jesus åbenbarede Guds væsen og samtidig menneskets væsen, udlagde Guds vilje i ord og gerning og i sin forkyndelse af det kommende Guds rige. Han er det kristne fællesskabs centrum og grundlag: ”For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.” (1 Kor 3,11)
Dette konkrete menneske, Jesus af Nazaret, er dermed nøglen til den kristne tro og til dens forståelse. Han er mere end et almindeligt, men godt menneske. Jesus er Kristus, dvs. den salvede.
Kristne bekender sig til ham og orienterer sig ved ham, fordi han viser, hvem Gud er. Han er Guds frelsestilbud til mennesket.
Skriv et svar