Posted by: evangelisering | marts 2, 2010

Guds rige kommer!

Jesu forkyndelse af Guds rige skal forstås og tolkes i overensstemmelse med hans eskatologisk- apokalyptiske forkyndelse. Jesus opfordrer mennesker til omvendelse og til at tage imod det nye liv, som han vil give, netop fordi Guds rige er nær. Det er umiddelbart forestående. .

”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” Mark 1,15.

”Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.” Luk 21,31.

Jesus forkynder Guds rige, som er nært, som vil komme, som er umiddelbart forestående. Guds herredømme kommer til syne ved at Gud tager magten. Ligesom figentræets grønne blade er tegn på den forestående sommer, sådan er nutidens varsler og begivenheder et tegn på, at Guds rige kommer.

Jesu parusilignelser fortæller, at Guds rige kommer uventet og pludseligt. Tyven bryder uventet ind , dørvogteren og tjeneren bliver overrasket over deres herres uventede hjemkomst , brudgommen kommer midt om natten . Alle disse lignelser fortæller om en overraskende begivenhed, som fremmer indtrykket, at noget står lige foran døren, noget som vil forandre og præge den nærmeste fremtid. Jesus selv forventede Guds rige som noget så konkret og umiddelbart forestående, at han troede, det ville blive åbenbaret endnu i hans tilhøreres generation. I Mark 9,1 lover Jesus sine tilhørere delagtighed i Guds kongedømme for dem, der efterfølger ham. De omkringstående skal med egne øjne opleve Gudsrigets komme, før de dør .

I Mark 13,30 læser vi, at Jesus viser sig som menneskesøn efter det eskatologiske drama med kosmiske rystelser, som når sit mål med de udvalgtes samling i fuldendelsen. Da vil Jesus blive åbenbaret for alle, og dommen sker i og med, at alle ser ham.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: