Posted by: evangelisering | maj 28, 2009

Helligåndens guddommelighed – en vej gennem historien

Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Matt 28,19

49084Missionsbefalingen skjuler, at der i de første kristne århundreder har været diskussioner og spekulationer over, hvordan de tre navne – Faderen, Sønnen og Helligånden – står i relation til hinanden.

Er Sønnen og Helligånden subordineret (underordnet) Faderen?

Er de guddommelige, eller er de skabt af Faderen ligesom alt andet?

Det, den unge kirke i første omgang tog stilling til, var Sønnens guddommelighed. Først derefter fastlagde man på koncilet i Nikæa (325), at Jesus Kristus både er Gud og menneske.

Derefter blev der mulighed for at tage stilling til Helligåndens Guddom. I Nikæa havde man kun kort tilføjet til den daværende korte trosbekendelse (i store træk lig med den apostolske): ”Jeg tror på Helligånden.” Men denne tilføjelse krævede dog en dybere teologisk refleksion, som fandt sin afslutning i Den nikænske Trosbekendelse, populært også kaldet den ”lange” trosbekendelse.

Arianerne og pneumatomakerne (dvs. en undergruppe, der også bestred Helligåndens guddommelighed) anså kun Helligånden for en tolk og Guds tjener. Helligånden var i deres øjne ikke guddommelig, men en mellemmand mellem Gud og skabningen.

Athanasius af Aleksandria var den første forkæmper for Helligåndens Guddom. Han argumenterede ud fra soteriologien (dvs. læren om frelsen ved Kristus). Athanasius understreger, at Helligånden ikke kan være en skabning, fordi Den giver de troende del i Guds liv. Mennesker kan kun få del i Guds liv, hvis Den, der formidler dette liv, selv er guddommelig.

Spørgsmålet, om Helligånden er guddommelig, er et spørgsmål, som dybest set handler om frelsen.
Helligånden er en guddommelig person, fordi det er Gud selv, som man møder i Helligånden, og ikke bare en del af Gud eller bare en Guds kraft.

Helligånden er iboende i den troende, og dermed har Gud taget bolig i det menneske, som han kalder til fællesskab med sig.

Koncilet i Konstantinopel (381) udarbejdede så den tredje trosartikel om Helligånden, sådan som vi bekender i Trosbekendelsen.

Jeg tror…

Og på Helligånden,
Herren og levendegøreren,
som udgår fra Faderen og Sønnen,
og som tillige med Faderen og Sønnen
tilbedes og forherliges,
som har talt ved profeterne.

Helligånden bliver hermed bundet til Faderen og Sønnen. I Trosbekendelsen bekender kirken, at Helligånden altid har været aktiv i frelseshistorien (”som har talt ved profeterne”), og at Den endnu i dag formidler Guds nåde som levendegøreren.

De forskellige udsagn om Helligånden (Herren, levendegøreren m.m.) formidler en dybere indsigt i, hvem Helligånden er. Lad os derfor bruge tid på at se på dem.

Helligånden er Herren og levendegøreren.
Ordet ”Herre” – det græske ”Kyrios” – er i den græske oversættelse af Det gamle Testamente (Septuaginta) ordet for Gud slet og ret. I den tidlige kristne tid er ”Herren” hovedbetegnelsen for Jesus ved siden af Kristus, dvs. Messias.

På græsk svarer ”Kyrios” til det semitiske ”Adonai”, som jøderne stadig bruger, når de finder Gudsnavnet Jahve i teksten. Gudsnavnet, som var helligt og ikke måtte udtales, blev erstattet med Adonai, Herren . Når der i Filipperbrevet står, at enhver tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre (Kyrios), betyder det, at enhver tunge skal bekende ham som Gud. Derved udtrykkes i Filipperhymnen (Fil 2,5-11) Jesu guddommelighed, og at han for de kristne svarer til Gud selv, som blev kaldt ”Herren”.
Det samme gælder, når vi i Trosbekendelsen bekender, at Helligånden er Herre (Kyrios). Helligånden er således som Faderen og Sønnen.

Hertil siges der ydermere om Den, at Den er ”levendegøreren”. Det, som er særlig vigtigt for vor forståelse af Helligåndens Guddom, betegnes med ordet levendegøreren. Helligånden er Den, der fra begyndelsen af lader liv udfolde sig, og som endda skaber nyt liv i døde – i Jesu opstandelse og andre steder. For de første kristne var henvisningen til Helligånden, som den der levendegør, også en henvisning til deres egen erfaring af det nye liv, som de fra Gud havde modtaget gennem Jesus Kristus.

SS28048Helligånden kaldes for ”Skaberånden”, fordi Den i begyndelsen, da Gud skabte himlen og jorden, svævede over vandene (jf. 1 Mos 1,1-2).

Kirkefædrene har altid tolket denne tekst som et udsagn om Helligånden. Fra skabelsens første øjeblik var Helligånden til stede som selve Guds Skaberånd. Den er den Ånd, hvorved Gud kaldte alt ud af intetheden tomme mørke ind i sit liv og lys.

Når vi i dag er knyttet til et evolutionistisk verdensbillede, dvs. hævder, at verden er i udvikling, så forstår vi som kristne netop denne udvikling som Helligåndens gerning. Der var engang en tid, hvor der endnu ikke var opstået liv; men på et eller andet tidspunkt opstod liv i det livløse, i materien.

Dette er en afgørende overgang i verdens tilblivelse. For os som kristne er det Gud selv, som på ubegribelig måde var nærværende i dette øjeblik som livets skaber. Vi tror på, at Helligånden, Herren og levendegøreren, var og er virksom i denne skabelse.

Senere, ved menneskets skabelse, fortæller den anden og ældre skabelsesberetning billedligt, hvordan Gud formede ”mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen” (jf. 1 Mos 2,7). Også denne tekst tolkede kirkefædrene som en tekst om Helligånden. For mennesket opstod og blev til Guds billede netop ved, at Gud åndede sin livsgivende Ånd ind i dets ansigt. Denne Ånds virke betød to ting.
SS26100For det første, at mennesket blev levende og ikke længere var jord, men et levende væsen. For det andet lå deri også et kald, nemlig at mennesket ikke blot skulle ligne sig selv, men at det var og er kaldet til at ligne Gud, i hvis billedet det er skabt. Helligåndens opgave er gennem dåben at ligedanne mennesket med Kristus. For de første kristne var bekendelsen til Helligånden som den, der levendegør, også en henvisning til deres egen erfaring af det nye liv, som de havde modtaget fra Gud gennem Kristus.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: