Tro er tillid

”Giv mig sikre beviser, så vil jeg tro på Gud!”
Sådan påstår mange mennesker.
Men helt ærligt: Ville Gud være Gud, hvis vi kunne bevise ham ligesom vi kan bevise naturvidenskabelige ting? Den, der vil bevise en påstand, må have et større overblik og kunne se sammenhængen. På en måde står forskeren over tingene.
Hvis vi kristne vil bevise Gud, påstår vi, at vi kan gennemskue Gud. At vi mennesker kan fatte ham. Men det er muligt, for vi er mennesker og vi står ikke over Gud.
Menneskets intellekt er trods al sin kunne ikke i stand til at forstå Gud fuld ud. Intet menneske kan fatte ham. Vi kan ikke bevise Gud, for Gud er ikke et produkt, men en person.
På trods af det findes andre veje til at få sikkerhed om Ham. Vi får tillid til ham, hvis vi indlader os i ham. Det hele handler om tro.
At tro minder meget om at svømme. Vi kan stå ved svømmebassinets kant og iagttage mennesker, der svømmer deres baner frem og tilbage. Måske forundres vi over, at vandet bærer dem. Vi kan høre en hel masse om, hvorfor vandet bærer dem. Vi kan se det med egne øjne. Men det er ikke nok.
Erfaringen om, at vandet bærer, får vi kun, når vi overgiver os selv til vandet. Det kræver, at vi forlader svømmebassinets kant, slipper den sikre grund og overgiver os til vandet. Så kan vi erfare ved vor egen krop, hvordan vandet bærer os. Vi lærer kun at svømme, når vi overgiver os til vandet.
Selvfølgelig svømmer vi ikke med det samme helt frit og uden hjælpemidler. Men hver gang vi prøver det på ny, bliver vi bedre. Jeg kunne se det ved min søn. Første gang han svømmede med svømmevinger, skulle jeg stå i nærheden og være parat til at fange ham. Næste gang vi kom igen i svømmehallen, svømmede han helt selv med svømmevinger. Han gjorde fremskridt bare ved at øve sig.
På samme måde er det med troen. Skridt for skridt vokser vores tro, når vi overgiver os tillidsfuld til Gud.
Moderne og oplyste mennesker påstår ofte: ”Først når jeg ved, at det passer, vil jeg indlade mig på det.”
Der kræves beviser. Vi vil være sikre. Vi vil have noget, at holde os til. At stole på nogen eller noget ved at give et forskud på tillid er noget, vi har svært ved. Det gælder ikke kun selve svømmetræningen, men også vores mellemmenneskelige forhold og for vores forhold til Gud.
Hvis vi overgiver os til vandet, oplever vi, at vandet bærer os. Men kun hvis vi vover at overgive os til Gud, erfarer vi, at Gud eksisterer og er betydningsfuld for vores liv. Tilliden vokser skridt for skridt, for efterhånden oplever vi, at troen på Gud virkelig bærer os, og at vores tillid til ham ikke er forgæves.

Advertisement