Posted by: evangelisering | juni 15, 2010

Kærlighedsbarnet Josef

Fordi det er dig!

Josef (1) var et kærlighedsbarn, den første af Rachels to sønner. At han var elsket, kunne man mærke på Josef. Han var selvsikker, smuk og klog. Ydermere havde han en særlig evne. Han kunne tyde egne og andres drømme. Men brødrene kunne ikke fordrage deres bror. De lagde råd op om at slå ham ihjel. Dog gik Ruben, den ældste bror, i forbøn for sin broder Josef, som derfor ikke blev myrdet, men solgt som slave.

Josef blev mange år i Ægypten, og efter år som tjener hos Potifar og som fange i fængsel, blev Josef af farao udnævnt til første mand efter farao i landet. Han tog sig af kornuddelingen, fordi man ventede en større tørke. Og sådan skete det. Josefs brødre drog op til Ægypten for at købe korn. De blev stumme af rædsel, da de opdagede, at ægypteren var deres broder Josef. Alt, hvad de havde gjort imod ham, kom nu i deres tanker. Kunne han nogen sinde tilgive dem? Hvad ville der ske nu?

Men Josef rakte hånden ud til forsoning, og alle greb den. Længsel og kærlighed fik nu frit løb. Josef vidste, at han ikke var i Guds sted. Derfor dømte han ikke sine brødre. De hentede derefter deres far Jakob og bosatte sig i Ægypten.

Dette er patriarkernes historie. Moses (2), den næste store personlighed i jødedommens historie, har givet denne religion dens navn: den mosaiske.


(1) Josefcyklussen kan læses i 1 Mos kap. 37-50.

(2) Fortællingen om Moses kan læses i 2 Mos 1-5 Mos 34.


Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.