Isak fik altså lov til at leve, og han fik et langt og lykkeligt liv med sin kone Rebekka (1). Af hans to sønner, tvillingerne Jakob og Esau, viste Jakob den største iver efter at videreføre pagten, sådan som den var gået i arv fra Abraham til Isak. Han var så målbevidst, at han snød sin bror Esau gentagne gange. Første gang købte han den sultne Esaus førstefødselsret for en tallerken linser. Men ikke nok med det, en anden gang sneg Jakob sig også til faderens velsignelse. ”Den svigefulde Jakob var og blev den velsignede.” (2)
Men nu måtte Jakob flygte til sin mors hjemegn af angst for broderens planer om at dræbe ham. Og han, der snød, blev nu selv snydt og bedraget af sin svigerfar. Jakob tjente syv år for sin elskede kone Rachel, men fik kun den ældste datter Lea, da den yngste ikke måtte bortgiftes før den førstefødte. Så tjente Jakob ydermere syv år for Rachel. Jakob havde to koner, men kun én kærlighed – Rachel – og dette skabte ondt blod mellem søstrene. Rachel og Lea kappedes om, hvem der kunne føde flest børn – og til sidst havde Jakob tolv sønner. I mellemtiden var Jakob vendt tilbage til sit fædreland og havde forsonet sig med sin bror Esau.
(1)Isakfortællingen står i 1 Mos Kap 21-27.
(2) Meile, Eva: Det tabte hjerte, 1991, s. 53.
