”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” Mark 1,15.
Alle fire evangelister beretter om, at Jesus bebuder Guds rige. Kun Matthæus gengiver ordet Guds rige med himmeriget. Det er den almindelige rabbinske udtryksmåde, som af ærefrygt for Guds navn erstatter ordet Gud med himmel.
Jesus taler i lignelser. Disse giver netop plads for en dybere forståelse. Himmeriget lignet det vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art . Det gennemsyrer hele dejen ligesom en surdej , og det ligner også et lille sennepsfrø, som bliver til et stort træ, som giver skygge til himlens fugle . Guds rige udvikler sig lidt efter lidt, sådan at vi kan have vished om, at det en gang vil udfolde sig i hele sin fylde. På trods af menneskets medvirken er Guds rige alene Guds værk. Hvordan han til sidst vil virkeliggøre det og oprette sit herredømme, kan vi kun gætte på.
Men vi kan tale om, hvordan mennesker erfarede Guds rige, dengang de mødte Jesus. Jesu forkyndelse blev konkret og synlig i hans handlinger. For hver gang Jesus blev mødt af et menneske i tro, så blev de syge helbredt, syndere blev omvendt og fik syndsforladelse, og udstødte fik deres værdighed tilbage. I Jesus, i hans ord, handling og person erfarede mennesker Guds rige helt konkret og bogstaveligt. For Jesus er Guds rige. Han er opfyldelsen af Guds forjættelser og Guds gave til verden.
Guds rige er ikke noget, der er langt væk, noget der svæver oppe over skyerne, nej det er noget, der virkeliggøres i hverdagen. For at Guds rige kan komme nær, er alle kaldet til at opfylde kærlighedens lov, som er Guds vilje. Man kan også sige, at kærligheden er Gudsrigets lov – ikke mere og ikke mindre end det.
Enhver kristen er kaldet til at være med til at fremme Guds riges komme på jorden gennem sine ord og handlinger. Når vi i Fader Vor beder ”komme dit rige”, så beder vi om, at mennesker må erfare, at Guds rige og kærlighed er kommet til dem, og at vi, der beder, efter vore evner og med Guds hjælp må være med til at virkeliggøre dette, på sådan en måde at mennesker kan erfare netop det. Guds rige erfares som en modsætning til vold, undertrykkelse og ensomhed. Det er en modsætning til menneskets jagt efter sig selv, hvor det lukker øjnene for andres vilkår og liv. Det er en modsætning til menneskets kredsen om sig selv, sin profit, sin magt og storhed.
Ud fra Jesu forkyndelse om årvågenhed kan der kun siges, at mennesker kan modtage Guds rige, når det kommer dem nær. Der vil altid være chancer og øjeblikke, som aldrig vender tilbage. Det kan være et menneske, som beder om ens hjælp. Det kan være en håndsrækning, som man får. Det kan være oplevelsen af fællesskab. Det kan være indsatsen for menneskets frihed.
Jesus tog verden alvorligt, og derfor vil en livsnær teologi tage verden alvorligt. For Jesu forkyndelse om Guds rige sker i forlængelse af de messianske profetier og den bibelske forjættelse om et land, hvori det er godt at bo. Der er tale om et land, hvor der hersker fred og retfærd og om en drøm – et håb – om en konkret, håndgribelig fremtid. Denne fremtid skal ikke passivt afventes; men vi bør selv bryde op til denne fremtid og gå den i møde. Guds rige er det rige, der endnu ligger i fremtiden, men som dog allerede er begyndt at blive virkelighed her og nu. Guds rige skal allerede leves her og nu ved, at vi åbner vort sind for det.
Derfor tager kristne de problemer op, som mennesker og verden står overfor i dag, ved at handle ud fra Jesu forkyndelse. Omsorg for et bedre samfund og en retfærdig fremtid er nøgleordet, hvor det teologiske begreb ”frelse” tænkes sammen med det politiske begreb ”befrielse”. De hæver deres stemme, hvor der sker uret. De viser omsorg for menneskets legeme og liv og også for menneskets omverden, miljøet.
Guds rige er allerede til stede, men ikke fuldt ud. Det både er her og er her ikke, og vi venter på, at Gud vil fuldende det. I mellemtiden skaber vi gennem vor indsats ”små” oaser af Guds rige omkring i verden.
