Esajas – trøsteren
”Trøst mit folk,” siger jeres Gud. ”Tal opmuntrende til Jerusalems folk! Fortæl dem, at deres lidelser er forbi, og at deres syndeskyld er betalt, for de har afsonet den fulde straf for deres synder.” Der lyder en stemme: ”I ødemarken skal der banes vej for Herren! Gør vejen gennem ørkenen klar til vores Gud!”
(Esajas 40,1-3)
Du, som er den bedste trøster. Du. Man skal tage den ufarlige og gammeldags klang ud af ordet. Trøstesløsheden er en tilstand i ånd og sind, som udspringer af den oplevede og opfattede kummerlighed og armod i forholdene, i situationen, i virkeligheden, især ens egen.
Trøst handler ikke om en nem bortforklaren af den trøstesløse situation, men om at sørge for, at situationen ændres til en, som sjælen kan glæde sig over og være tilfreds med. For det er det, trøst betyder: sjælens og sindets tilstand, som fremgår af den oplevede og opfattede sikkerhed. Virkelighedens bestandighed, ordentlighed, renhed og mangfoldighed.
Den ægte trøster skal enten skabe en ny situation eller bringe den gamle situation i en sådan ordentlig sammenhæng, hvor fattigdommen forsvinder og hele situationen bliver meningsfuld. Begge dele er imidlertid åndens arbejde i os …
Med Åndens kraft magter vi at bære skæbnen og de trøstesløse timer. Men dertil skal man til stadighed tro og kalde.
(P. Alfred Delp SJ)
Forslag til eftertanke
- Overvej betydningen af skriftens budskab. Har løftet om trøst en betydning også i mit liv – eller har det ikke noget med mig at gøre?
- Hvordan oplever jeg denne trøst?
- Hvad er trøstesløst i mit liv?
- Hvad skal der til, for at jeg virkelig kan føle mig trøstet?
Teksterne er oversat af Grietje Andersen og frit bearbejdet efter det tyske original:
© Exerzitien im Alltag:
Mach’s wie Gott – werde Mensch.
Ein Übungsweg für Advent und Weihnachten.
Christkönig bis Erscheinung des Herrn.
Herg. Zentrum für Glaubensvertiefung und Spiritualität, Mainz.
