
Lad os se større ting, Gud, så vores glæde finder dig i hverdagen.
Lad os se større ting, Gud, så vores håb forventer dig bag hver en dør.
Lad os se større ting, Gud, så vores elendighed finder din barmhjertighed.
Lad os se større ting, Gud, så vores tvivl kan anskue dit åsyn.
Lad os se større ting, Gud, så vores fattigdom finder din rigdom.
Lad os se større ting, Gud, så vores tårer finder dit smil
Lad os se større ting, Gud, så vores vej finder sit mål i dig.
Amen.
(Kyrilla Schweitzer)
Forslag til ugen – tilbageblik
- Tænk tilbage på den forgangne uge med retræte i hverdagen.
- Har du fundet din rytme?
- Hvad optager dig stadigvæk? Hvad var vigtigt? Hvad var måske knap så vigtigt?
- Hvordan har du det nu, når du tænker på det videre forløb?
- Afslut denne uge. Beslut dig nu bevidst: Vil du gå videre på denne øvelsesvej, eller skulle du hellere stoppe her?
- Noter en væsentlig erfaring (eller væsentlige erfaringer) fra den 1. uge, som du gerne vil huske.
Teksterne er oversat af Grietje Andersen og frit bearbejdet efter det tyske original:
© Exerzitien im Alltag:
Mach’s wie Gott – werde Mensch.
Ein Übungsweg für Advent und Weihnachten.
Christkönig bis Erscheinung des Herrn.
Herg. Zentrum für Glaubensvertiefung und Spiritualität, Mainz.