Posted by: bibelnyt | oktober 19, 2009

Forbered dig til Verdensmissionssøndagen med den hellige Thérèse

28275Skt. Thérèses Lille Vej 

Den hellige Thérèse af Lisieux er den universelle skytshelgen for missionsarbejdet. Hun modtog en belæring, som er blevet kaldt ”Den lille Vej”. Thérèse levede i overensstemmelse med denne vej, som er et løfte om at udføre hverdagens små gøremål med kærlighed. Den er en vej til at vidne om kærlighed til Gud og næsten og har ikke noget at gøre med at søge storhed, men uselviskhed og tjeneste. ”Den lille Vej” er enkel og direkte og gør andre i stand til at møde Kristus.

 Thérèses undervisning og eksempel skal minde os om, at de fleste af os ikke er kaldet til at gøre store ting, men snarere til at udføre hverdagens små handlinger med kærlighed. Thérèse siger: ”Kærlighed viser sit værd i handlinger; men hvorledes skal jeg så vise min kærlighed? Store handlinger er mig forbudte. Den eneste måde, hvorpå jeg kan bevise min kærlighed, er ved at sprede blomster, og disse blomster er ethvert lille offer, ethvert blik og ord, og at jeg foretager selv de mindste handlinger med kærlighed.”

Er det ikke det, de fleste af os føler det meste af tiden?

Vi kan ofte være alt for optaget af vore egne problemer og vore familiers behov, så vi slet ikke afprøver Thérèses lille vej i praksis og rækker ud til andre med Guds kærlighed.

Man kan håbe, at ”Den Lille Vejs Uge”, vil opmuntre folk til at bestemme sig for at foretage syv små handlinger – en for hver dag i en uge – for gennem tjeneste at vidne om deres tro.

Initiativtageren Richard Hardy foreslår syv små måder eller veje til, hvordan vi kan berøre folk i vores lokale samfund med kristen kærlighed.

Lige meget hvilken handling du foretager dig, så vær altid parat til at fortælle andre om grunden til, at du foretager dig denne handling. Hvis der bliver lejlighed dertil, så forklar, at det er ‘Den Lille Vejs Uge’. Del med andre din tro på Jesus, som kalder sine disciple til at tjene. Du kan måske endda uddele et kort med bønner på og/eller invitere dem hjem til dig selv eller til en sammenkomst i sognet eller til messe.

Noget for voksne! 

Hobbyer: Tag, hvad du foretager dig, og vend det udad.

Der er mange af os, der gerne vil nå ud til andre, men mangler tillid til sig selv. Vi mener ikke, at vi har noget at give. Overvej at dele dine hobbyer med andre. Kan du lide at lave mad?

Hvad med at starte en æblekagetjeneste? Find mennesker i din omgangskreds eller dit sogn, som har det svært, og ring på med en æblekage og få en snak med dem.

Måske er du glad for at male eller lave kort? Du kunne så invitere andre til at være med.

Hvad med at læse? Start en læsekreds i dit hjem, i en boghandel eller på en café. Det er altid lettere at få folk med til noget, du selv nyder eller allerede foretager dig. Du kan fra tid til anden anbefale en af dine favoritbøger om spiritualitet – måske en helgenbiografi – til gruppen.

Forslag til børn og unge

I hjemmet.

Gør din mors arbejde lettere ved at rydde op på dit værelse.

I skolen

Skolegangene kan være travle steder. Når du går i række eller går ned ad gangen, så lad være med at skubbe til dine klassekammerater.

 

En bøn for ugen

Jesus, tak fordi du elsker mig og altid er der for mig.

Hjælp mig med at dele din kærlighed med alle dem, jeg møder.

Hjælp mig med at udføre små kærlighedshandlinger over for min familie, lærere, klassekammerater og venner.

AMEN

Hellige Thérèse, bed for mig.

 ‘Little Way Week’ is an initiative of the Catholic Agency to Support Evangelisation (CASE).

www.caseresources.org.uk

© CASE August 2009



Skriv en kommentar

Din kommentar:

Kategorier