I Det nye Testamente er Jesus Kristus den, der er salvet af Gud med Guds ånd (jf. ApG 10,38). På baggrund af de gammeltestamentlige tekster fortæller Det nye Testamente om Helligåndens uhindrede virke i Jesus Kristus. Det er Ånden, som er den drivende kraft i Det nye Testamente og i Jesu eksistens, for det er Ånden, som er med ved Jesu undfangelse. Den gør Jesus til Kristus, til Messias for det nye Guds folk. Det er ved Åndens kraft, at Jesus helbreder, tilgiver synder og uddriver onde ånder, og det er også Ånden, som oprejser ham fra de døde.
Det nye Testamente er Jesus den enestående uddeler af Ånden. Evangelisterne er enige om, at Jesus på enestående måde er bærer af Helligånden, og han øser Den ud over sine disciple. Hver evangelist understreger dette på sin egen måde. Men fælles er deres overbevisning om , at man ikke kan få Helligånden undtagen gennem Jesus, og man kan ikke komme til Jesus undtagen gennem Ånden.
Jesus, den ventede Messias, vil døbe med Helligånd og ild – sådan siger Johannes Døberen til folket. Denne profeti blev opfyldt i Jesu gerning, for han var ikke alene fyldt med Helligånden, men han udgjorde også dommens ild for sine tilhørere i kraft af sin lære og sine mirakler. Jesus komme bragte ild på jorden, en dommens ild: mennesker dømte sig selv gennem deres svar til ham. Bemærk dog, at Jesus ikke døbte dem Helligånden før sin død og opstandelse.
Erfaringen af Helligånden var først muligt efter Jesus død og opstandelse – eller hans herliggørelse, som evangelisten Johannes kalder det (Joh 7,39)
Jesus var udrustet med Helligånden til sin messianske opgave. Denne Ånd var ikke opnåelig for andre, mens Jesus var i kødet. Efter opstandelsen modtog hans disciple hans mission, hans autoritet og hans hellige Ånd.
Jesus er den tragt, hvorigennem Helligånden bliver opnåelig for mennesker, men gennem Jesus. Det er Dens opgave, at gøre Jesu nærvær universelt.
I sit køds dage var Jesus begrænset af tid og rum. Jesu fysiske bortgang muliggjorde Helligåndens komme som talsmanden. Fra da af var der ikke længere nogen begrænsning af tid og rum, som kunne forhindre disciplene i at være i inderlig kontakt med Jesus. Ja, de ville opleve forholdet endnu inderligt end fællesskabet med ham i hans menneskelige livs dage.
Ånden som Talsmand:
Ligesom Faderen har sendt sønnen til verden som sin repræsentant, således vil talsmanden blive sendt i Jesu navn (Joh 5,43; 14,45).
Ligesom Jesus blev hos sine disciple og vejledte dem, således vil også Talsmanden gøre det (Joh 14,16-18). Ligesom Jesus lærte dem sandheden, fordi han var sandheden, således vil sandhedens Ånd lede dem til hele sandheden om Jesus (Joh 14,16-17; 15,26;16,13)
Ligesom Jesus ikke søgte at gøre opmærksom på sin egen person, men søgte at herliggøre sin Fader ved at give Faderens budskab til mennesker, således vil Talsmanden ”ikke tale af sig selv…men han skal tage af mit og forkynde jer det.” (Joh 16,14)
Jesus vidnede om Faderen og Ånden vil vidne om Jesus (15,26-27). Jesus har stadig meget at lære sine disciple, som de ikke kunne forstå og rumme før hans lidelse; derfor sikrer han dem Ånden.
Ånden skulle dog ikke alene gøre Jesus kendt for fremtidig troende, men den skulle også gøre dette for den vantro verden. Et af de primære formål med Åndens komme var at indgive disciplene vilje til at vidne om Jesus over for en fjendtlig verden eller en ligegyldig verden.
Sagt med få ord: Talsmanden overtager Jesus rolle.
Helligånden er ”en anden Jesus”. Den sendes til verden for at være Jesu stedfortræder blandt disciplene og for at gøre for dem, hvad Jesus har gjort for dem.
Ånden opgave er ikke at give en ny åbenbaring ud fra sig selv, men Den vidner om Jesus.
