Det gamle Testamente bugner med vidnesbyrd om Den hellige Ånds liv skabende kraft.
På skabelsesmorgenen rugede Ånden over vandene ( jf.1 Mos 1,2). Gennem sin Ånd giver Gud liv til mennesket, som på denne måde får del i Guds Ånd ( jf. 1 Mos 2,7). Alle levende væsener er afhængige af Jahves ruach, dvs. Guds Ånd (jf. Job 43,14; Sal 104,29f.). Når Jahve henvender sig til mennesket og blæser sin livgivende Ånd i det, bliver dette menneske livsdygtigt og får herigennem livskraft og færdighed. Ånden skaber åbenhed og kommunikation over for verden. Den skaber forståelighed og forståelse (jf. Sl 104,29-30).
Udfrielsen af Egypten, fra slavehuset, var for Israel også en erfaring af Guds ruach. Vinden (Jahves åndedræt) tørrede havet ud (jf. 2 Mos 15,8). Denne oplevelse lærte folket at sætte deres håb og lid til Gud. Det er håbet, at han også i fremtiden vil give liv til sit folk og befri det fra alt det, der ødelægger livet.
Senere fortæller Bibelen om førerskikkelser, som på en særlig måde er blevet udrustet med Jahves Ånd. Det er første gang, Israel umiddelbart oplever Åndens virke i enkelte mennesker.
I de tidlige historiebøger (som Dommerbøgerne og 1. og 2. Samuelsbog) kan man notere en hyppig brug af ordet ruach. Her opleves ruach stadig som en voldsom og overraskende kraft:
Og Herrens ånd begyndte at virke i ham i Dans lejr mellem Sor’a og Eshtaol.
Dom 13,25
At virke kan fordelagtigt oversættes med at skubbe ham i gang.
Hele Det gamle Testamente er fyldt med eksempler på Guds Ånds virke: Herrens Ånd kommer over Otniel, og han bliver dommer (jf. Dom 3,10). Det samme gælder for Jifta (jf. Dom 11,29), Sauls budbringer (jf. 1 Sam 19,20) og også for Saul selv (jf. 1 Sam 19,23). Herrens Ånd iklæder sig Gideon (jf. Dom 6,34), og den griber Samson (jf. Dom 14,6.19).
Disse bøger fortæller om, at folket lever ud fra den erfaring, at Jahve, ligesom den gang han førte folket ud af Ægypten, hører og ser sit folks lidelse og forbarmer sig. Når mennesker henvender sig til ham, afvender han nøden (jf. Dom 10,6-16). Der er nok tale om enkelte karismatiske førerskikkelser. Men det er ikke deres karisma eller evner, endnu mindre deres menneskelige dygtighed, der er tale om. I sidste ende er det Jahves ruach, den guddommelige Ånds virke og kraft, som kommer til udtryk i disse mennesker.
