Bibelen taler på mange måder om den medrivende og livgivende kraft, som er Guds Ånd.

Den kaldes for ”ruach Jahve”. Disse hebræiske ord, som især bliver brugt til at tale om denne mægtige kraft, har mange betydninger.

Den etymologiske (oprindelige) betydning af ordet ruach er både liv og ånd. Ruach er en overraskende og kraftig luftbevægelse, en luftstrøm som et vindstød eller et åndedræt. Begge to – åndedrættet og den klimatiske atmosfære – er uundværlige for livet.

Bibelen begynder med almenmenneskelige erfaringer, når den taler om ruach. Det er den friske vind, som afkøler luften og sørger for regn. Dermed er vinden årsag til nyt liv.

Derimod skaber den farlige østenvind ødelæggelse. Det samme gælder for udeblivelsen af den livgivende vestenvind, hvilket vil skabe tørke og hungersnød. Vinden (eller vindene) opleves dermed som noget uberegneligt og voldsomt, en kraft, der både skænker liv og død.

Først fra eksilstiden (dvs. ca. 587-539 f.Kr.) bruges ruach også om menneskets åndedræt, og dermed bliver forståelsen bredere. Ruach er også menneskets livskraft, ånd, vilje m.m.

Betydningsrigdommen af ruach kan tolkes og grupperes på følgende måde:

• etymologisk urbetydning: overraskende, kraftig luftbevægelse (vind/åndedræt/åndepust).
• grundbetydning: vind/åndedræt/åndepust
• antropologisk udfoldelse: livskraft, vilje, forstand.
• teologisk betydning: guddommelig åndskraft, profetisk kraft, Guds Ånd.

Ruach er helt igennem femininum. Kønnet har i semitiske sprog en rolle, som ikke må undervurderes. Kun nogle få gange bruges ruach som maskulinum. Den feminine bestemmelse er langt den hyppigste og skal forstås ud fra de billeder, der bruges for ruach.
De opgaver, egenskaber og billeder, som bruges i forbindelse med ruach, har ofte noget med feminine hverv og roller at gøre: Gud åbenbarer sig i ”moderrollen” ved at skabe og beskytte livet. Bibelens Gud er en Gud, der ligesom en mor står i forbindelse med livet og derfor også altid beskytter og bevarer livet.

Denne storm – åndedræt – Hellige Ånd har altid med livet at gøre, er levendegøreren par excellence. Guds Åndedræt, Den hellige Ånd, skaber liv.

Ruach omtales kun sjældent som maskulin. Det bliver kun brugt maskulint, når der er tale om østenvindens ødelæggende kraft og om Jahves ånd, som farer i krigerne for at udkæmpe Israels krige.