Apostlen Paulus mødte nogle disciple i Efesus og spurgte dem:

”Fik I Helligånden, da I kom til tro?” De svarede: ”Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.”
ApG 19,2

Naturligvis må disse disciple have hørt om Helligånden, hvis de da havde lyttet til Johannes Døberen, som bebudede én, der skulle komme og døbe med Helligånden (Mark 1,8). De har derfor nok hørt om Helligånden, men ikke troet, at denne forjættede Ånd var opnåelig for dem, eller for den sags skyld, at den kunne betyde noget for deres liv og have en forandrende kraft.

Mange kristne har været i den samme situation.
De har hørt om Helligånden i vage vendinger, men har forstået det som teologisk snak eller har besluttet, at dette i hvert fald ikke er noget for almindelige mennesker. Man kan sådan set ikke rigtig regne med Helligånden, i hvert fald ikke i hverdagen.

På den anden side var der altid mennesker i kirken, som var meget sikre på deres tro på Helligånden, fordi Den havde lært dem at tro på Guds virkelighed og hans evne til at bryde ind i selve det inderste af menneskets liv med Åndens forvandlende kraft. På en måde tog de læren om Helligånden ned fra dens støvede hylde og stillede Åndens person lige midt i dagligdagen.

Men hvad siger Bibelen om Helligånden?

I den næste tid vil vi til forberedelse af Pinsen sammen søge Helligånden.

Hvem er han?

Hvad siger Bibelen om ham?

Hvad vil han gøre for os?

Kik ind og lad dig inspirere på din vandring!

Kaare og Eva Maria