Søg Jesu nærvær i bønnen og lyt til ham, mens du læser dagens bibeltekst.
Dagen efter stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple. Da han så Jesus komme gående, sagde han:
»Se! Det er Guds Lam!«
Da de to disciple hørte det, fulgte de efter Jesus. Han lagde mærke til, at de fulgte efter ham, og vendte sig om mod dem.
»Hvad vil I?« spurgte han.
»Mester, hvor bor du?«
»Kom og se,« svarede han. Så gik de med ham hen til det sted, hvor han boede. Klokken var ca. 10 om formiddagen, og de blev hos ham resten af dagen. En af de to mænd, som fulgte med Jesus, hed Andreas. Han var bror til Simon Peter. Det første Andreas derefter gjorde, var at finde sin bror og sige til ham:
»Vi har mødt Messias!«
Og han tog ham med hen til Jesus. Jesus så Simon i øjnene og sagde:
Filip gik straks hen for at finde Natanael. »Vi har mødt Messias,« fortalte han, »ham som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.«
»Nazaret?« udbrød Natanael. »Kan noget godt komme fra Nazaret?«
»Kom selv og se,« svarede Filip.
Johannes 1,35-46
”Vor søgen efter Gud” lød temaet for den første dag af denne trosvandring, og i denne uges Salme beder vi udtrykkeligt: ”Gud, du er min Gud, jeg søger dig.” Også de mennesker, vi møder i dagens Evangelium, var søgende. Også de fandt, hvad de ledte efter.
Hvad var det, du søgte?
Hvad har du fundet?
Har du lært Gud nærmere at kende, og har du lært at værdsætte ham?
Prøv med enkle ord at fortælle ham, hvad der er vigtigt for dig.
Hvad der ligger dig på hjerte?
Hvad du er taknemmelig for?
Hvad vil du bede ham om her ved denne etape af din trosvandring?
Om at fortælle andre om dét, du har erfaret
Dagens tekst beretter om en rigtig rygte-kampagne, idet Johannes Døberen fortæller noget til Andreas, som igen fortæller det videre til sin bror Simon; senere giver Filip, der selv havde mødt Jesus, budskabet videre til Natanael.
Hvad er det, det her drejer sig om? De mennesker, der fortælles om, har fundet dét, der i sidste ende var målet for alle deres længsler og forventninger. De har fundet ham, Messias, Frelseren, ham, de alle venter, skal bringe dem frelsen. Og det vil de ikke holde for dem selv. Nej, de bringer omgående budskabet videre, og sådan er det foregået lige indtil i dag. Nu er vi selv et led i denne kæde af dem, der har hørt om Kristus.
Også mig indbød han med ordene: ”Kom og se!” Hvorledes forholder jeg mig til Jesu indbydelse, til hans budskab? Virker det tiltrækkende og begejstrende på mig? Er troen blevet så vigtig for mig, at jeg vil bygge mit liv på den? Føler jeg trang til at dele det, jeg har erfaret, med andre mennesker og til at give det videre? For ”jeg har fundet det, som har ændret mit liv. Jeg har fundet HAM, der giver mit liv fylde. Kom dog og se! Se på mit liv, godt nok er det ikke helt perfekt og i orden, men der er sket noget, det kan man ikke undgå at bemærke!”
Måske har du det virkelig sådan. Måske er du af den mening, at trosvandringen ganske vist var vigtigt for dig, men at du stadig væk har brug for noget mere tid. Måske har Gud fået større betydning for dig, måske har han fået en større plads i dit liv, men endnu føler du dig alligevel for usikker til at fortælle nogen om det. Måske er du også lidt genert ved det.
Læg ikke skjul på disse følelser af usikkerhed, angst og modstand. Ikke alle er ikke lige så spontane som de disciple, der her berettes om. Mange har behov for tid, førend det kommer så vidt. ”Kom og se!” Indbydelsen gælder i første omgang dig selv. Ved afslutningen af denne trosvandring kan disse ord betyde: ”Kom, bliv ved med at se på Jesus. Se hvordan han lever, hvordan han omgås mennesker, hvilken tillid han har til faderen. Kom og gå vejen sammen med alle de andre, der som du søger Gud. Lad dig roligt drage med af dem, når du synes, du har behov for det. Og styrk de andre, når du mener at kunne det!” 
Troen kommer af det, der høres, siger Paulus (Rom 10,14). Men det forudsætter, at der er andre mennesker tilstede. Dette gør Biblen klart for os, for den beretter ikke om individuelle mennesker, der kæmper alene, men viser mennesker i et fællesskab; for var det ikke to disciple, der blev tiltalt af Jesus, og som straks søgte andre mennesker, de kunne følges med på vejen!
På vor trosvandring har vi brug for fællesskaber, i hvilke vi kan tale om og blive styrket i vor tro og udveksle erfaringer om vore problemer, vore smerter, længsler og glæder. Troen har brug for et fællesskab.
Ens eget Gudsforhold vokser kun, når man er forbundet med Gud og med andre mennesker, der som én selv vandrer troens vej. Den, der som noget nyt eller på en dybere måde har fundet Gud, vil også snart kunne forkynde for andre: ”Kom og se”. For hvad hjertet er fuldt af, det løber munden over med.
Er det kun en drøm, en illusion at håbe på, at det udvikler sig til en ”smittende opvågnen” i troen, og at flere og flere mennesker siger til Gud og til hinanden: ”Fordi det er dig”?
”Jeg takker Herren af hele mit hjerte i de retskafnes kreds og forsamling. Herrens gerninger er store. Hans værk er herligt og prægtigt. Han har skabt sig et ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig. Herrens pris består til evig tid.“
(jf.Salme 111)
”Og fremover …”
Teksterne til de daglige besindelstider slutter her, men det gør ikke din trosvandring, som et stykke af vejen har været ledsaget af disse tekster. Vejen fortsætter, og du går videre. Hvorledes en sådan fortsat vandring kan foregå, det giver billedet på den følgende side dig måske et indtryk af.
Måske kan du genfinde dig selv i det. Og måske kan mange af teksterne, billederne og bønnerne også være med dig på din fortsatte vandring.
Billedet viser et menneske på dets trosvandring. Tydeligt fornemmes det, at Jesus har udtrykt sin hengivenhed og sin kærlighed. HAN ser kærligt på mig, hans venstre hånd, hans hjerte, er åben og vendt mod mig, hans højre hånd hviler på min skulder.
”Herre, er det virkelig mig, du mener?” synes den tiltalte at spørge. Og hans åbne hånd signaliserer: ”Herre, hvis det virkelig er mig, du mener, så er jeg beredt. Ja, jeg vil lytte til dig, jeg hører dig til.” Dette menneske indlader sig med Jesus. Hans fødder viser hvilken retning, han er slået ind på. ”Herre, din vej vil jeg gå, dig vil jeg følge, med dig vil jeg vandre lige til endemålet for mit liv.”
oversat af Hans Thulstrup
© Vallendarer Glaubenskurs ”Das Feuer neu entfachen” .
