Hvil i bøn i Jesu nærhed og lyt til hans stemme. Læs derefter dagens bibeltekst.
Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. (…) De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.« Judas (ikke Iskariot, men den anden discipel af samme navn) sagde til ham: »Herre, hvordan kan det være, at du vil åbenbare dig selv for os og ikke for mennesker ude i verden?« Jesus svarede: »Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem.
Johannes 14,15; 21-23
”… og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid”, lover Jesus sine disciple. Førend han vender tilbage til Faderen, tilsiger han dem – og dermed også os – en anden hjælper, der skal blive hos os og videreføre det, som er begyndt i os.
Også i mig vil Gud føre dét videre, som er begyndt i mig. Er det blevet vigtigt for mig at have et forhold til Gud, og at dette forhold også kan udvikle sig fremover?
Er det mit ønske at vælge livet i ham, at leve i overensstemmelse med hans bud og lade det være bestemmende for den måde, jeg vælger at leve mit liv?
Om at leve ved Helligåndens kraft
Flere gange taler Jesus om, at mennesker, der elsker ham, ikke kun elskes af ham, men også af Faderen! Hvilket perspektiv giver det ikke at vide, at forholdet til Jesus leder os ind i et kærlighedsfællesskab med Gud. ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.”
Gud selv vil tage bolig i mig. Han vil ikke kun nu og da ”besøge mig”, nej, han vil virkelig tage bolig i mig! Jeg, et lille menneske, kan være Guds tempel! Gud, den ophøjede og store Gud, holder sig ikke for god til at tage bolig i mig!
Når Gud vil tage bolig i mig, betyder det, at han søger min nærhed, og at han med sin ånd, sin kærlighed, sin godhed, sin barmhjertighed, sin trofasthed og sin kraft ønsker mere og mere at fylde, gennemtrænge og bestemme mit liv i alle dets dimensioner.
I første omgang kan dette virke ret skræmmende, for vil denne nærhed og det liv, der er forbundet hermed, ikke stille for store krav til os? Sikkert er det, at ingen alene ved egen kraft kan leve i Jesu ånd og forme sin hverdag ud fra hans budskab! Forsøg herpå ville fuldstændigt overbebyrde ethvert menneske. Men vore grænser er ikke Guds grænser. Han selv, Helligånden, vil fylde og forvandle os, vil mere og mere gøre det muligt for os at gøre hans kærlighed til virkelighed. Han er talsmanden, der i al evighed vil blive hos os og vil virke i os, med os og gennem os.
Jesus lover, at ”den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord…”. Når jeg indlader mig med Gud – og er det end med mine egne nok så små kræfter – begynder noget nyt; for dér, hvor mine kræfter slipper op, hvor jeg mærker modstanden i mit indre, vil Helligånden selv vejlede mig til at leve som Jesus gjorde; og så vil det efterhånden også blive muligt for mig at tage hans leveregler til mig og holde fast i dem.
Måske føler du tanken om at skulle overholde budene som en indskrænkning, som noget der vil gøre dig ufri og sætte dig under pres. Måske bliver du bange for ikke at kunne gøre alting rigtigt, ikke at kunne stille Gud tilfreds. Alt sammen er det letforståelige følelser. Men Guds bud vil ikke være en blot frihedsindskrænkende opremsning af regler, som skal være målestok for alt her i livet, men en række formaninger, som vil vise mennesker, hvorledes de kan leve godt og lykkeligt sammen. Guds bud er som en beskyttende ramme, der – i vort forhold til hinanden og til Gud – skal forhindre vort liv i at falde fra hinanden.
Men hvad nu hvis det falder mig svært, ja umuligt, at indlade mig på det? I en sådan situation anbefaler Sankt Augustin os: ”Gør hvad du kan, og bed så om at blive i stand til det, du ikke kan.” Jeg skal med andre ord begive mig på vej og have fortrøstning til, at Helligånden vil hjælpe mig undervejs; for det er ham, der oplyser vore hjerter og giver os kraft til at gøre det gode.
Gud selv vil tage bolig i mig, vil levendegøre og omforme mit indre. Men han venter på, at jeg giver lov, at jeg åbner døren for ham og lader ham komme ind; og at jeg til sidst også giver ham en nøgle til min dør. Det er op til mig at bede ham om virkelig at tage bolig i mig: ”Voks Jesus, voks i mig …” og: ”Gud, du er min Gud, jeg søger dig, efter dig tørster min sjæl.”
oversat af Hans Thulstrup
