Bed ugens salme 63:
Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig.
Min sjæl tørster efter fællesskab med dig.
Hele min krop sukker efter et møde med dig i dette afsvedne og tørre land.
Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen, jeg har set din magt og herlighed.
At opleve din godhed er mere værd end livet. Derfor vil jeg altid lovsynge dig.
Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, løfte mine hænder i tilbedelse til dig.
Du mætter min sjæl med udsøgte retter, jeg lovsynger dig med fryd i hjertet.
Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed, jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.
Jeg husker, hvor ofte du har hjulpet mig, jeg fryder mig under dine vingers skygge.
Jeg klynger mig til dig, og du holder mig i dine stærke arme.
(uddrag af Salme 63)
”Gud, du er min Gud, jeg søger dig”
Sådan begynder Salme 63. Kan du genfinde dig selv i disse ord?
Du kan benytte dette salmevers som en ”åndedræts-bøn”, idet du under din indånding beder: ”Gud, du er min Gud”, og under udåndingen: ”Jeg søger dig”.
Læs derefter dagens bibeltekst:
Men pas på, at I aldrig glemmer det, I har oplevet med Gud! Må hans undere have gjort et dybt, uudsletteligt indtryk på jer, så I fortæller dem videre til jeres børn og børnebørn.
5 Mosebog 4,9
Dagens bibelsted omfatter ”kun” et enkelt vers og er taget fra Moses´ afskedstale. Da ørkenvandringen nærmer sig sin afslutning, vender Moses blikket bagud mod de fælles oplevelser; og samtidigt retter han blikket fremad og fortæller, hvad der i særlig grad ligger ham på sinde.
Med afslutningen af denne trosvandring har også vi gennemført en etape, hvilket indbyder til et tilbageblik.
Hvilke ord, begivenheder og erfaringer har været vigtige for dig? Hvad er du glad for, og hvad er du taknemmelig for?
”Pas godt på, at du ikke glemmer …”
”… tag dig i agt”, lyder formaningen i dagens tekst. Næsten besværgende gentager Moses også i senere vers (v 15) sig selv: ”Men tag jer godt i agt!” og (v 23): ”Tag jer i agt, og glem ikke den pagt, Herren jeres Gud har sluttet med jer.”
Femte Mosebog, hvorfra dagens bibelvers er taget, blev først til, lang tid efter at Moses var død. Århundreders erfaringer er sammenfattet her; erfaringer, som blandt andet fortæller, at Israels folk igen og igen tabte Gud af syne. Set i den sammenhæng er det ikke vanskeligt at forstå, at disse afskedsord i både den mundtlige tradition og også senere i Femte Mosebog er blevet tillagt så stor vægt og er blevet gentaget som udtryk for Guds store omsorg.
I sin omsorgsfulde kærlighed og med et blik på vor vej fremover råber Gud også med Skriftens ord til hver enkelt af os: ”Tag dig i agt, tag dig godt i agt!”
Hvad kan det helt konkret betyde? Bibelteksten formaner os: ”Glem ikke hvad du har oplevet, og hvad du har hørt.” Det vil sige: ”Glem ikke dine erfaringer med Gud! Hold fortsat det, som er foregået, ved live.” Og først og fremmest: ”Glem ikke Gud!”
Grundtemaet for denne uge – og for tiden herefter – er: ”Få ilden til fortsat at brænde …”! ”Få ilden til fortsat at brænde, længslens og begejstringens ild, det levende gudsforholds ild …”. Det er præcis det, det drejer sig om; om at vedblive med at have kontakt med Gud, om virkelig at give ham rum, om ganske konkret at satse på ham, om at have tillid til hans kærlighed, om at vælge livet i ham, vælge at leve som han vil, jeg skal.
Det i sit liv at satse på Gud, sætte sin lid til ham og vælge livet i ham, det er ikke en én gangs foreteelse. Det er en afgørende beslutning, som igen og igen må og skal tages og skal realiseres i éns konkrete liv. Det er en beslutning, der vil resultere i en helt bestemt grundholdning. Og således vil der ud af beslutningen om at gå Guds vej lidt efter lidt vokse en indstilling frem, som i tiltagende grad vil dominere hverdagen.
Men hvis ”ilden fortsat skal brænde”, så afhænger meget af, om både hverdag, erhverv, fritid og trosliv hænger sammen og mere og mere smitter af på hinanden.
Det vil være et skridt i den rigtige retning, hvis du i din hverdag uafladeligt har øje for sporene af Guds nærhed, hvis du minder dig selv om dine gode oplevelser og tænker på hans kærlighed og hans omsorg for dig.
Men hvad nu, hvis din hverdag snarere er grå og besværlig, og når bekymringerne truer med at vælte dig omkuld? Den opmuntring, som Moses trøster Israels folk med, gælder også dig: ”Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme! Herren, jeres Gud, som går foran jer, vil selv føre krig for jer, ganske som han gjorde for øjnene af jer i Egypten. I ørkenen så du, hvordan Herren, din Gud, bar dig, som en mand bærer sin søn, hele den vej, I vandrede” (1,21; 1,30f.). Ja, ”Pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet!” og ”Vær ikke bange!”
”Gud, du er min Gud, jeg søger dig. Efter dig, min Gud, længes jeg. Dig vil jeg prise hele mit liv. For du er blevet min hjælp.”
© Vallendarer Glaubenskurs ”Das Feuer neu entfachen”.
oversat af Hans Thulstrup
