Læs efter en bønnetid dagens bibeltekst, som er taget fra Matthæus 6,7-13:
Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. Bed derfor på følgende måde: Far i Himlen. Må du blive æret. Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden, som den sker i himlen. Giv os det, vi har brug for i dag. Tilgiv os, hvor vi har svigtet, ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os. Lad os ikke bukke under for fristelsen, men red os fra den Ondes angreb.
Jesus lærer sine disciple at bede Fader Vor, den bøn, som menigheden i næsten alle gudstjenester beder sammen.
Hvad betyder denne bøn for dig? Hvilke bønner har tidligere i særlig grad berørt dig? Hvad føler du dig ramt af i dag?
Fællesbøn
Disciplene kunne opleve og iagttage, at – og i hvilke situationer – Jesus trak sig tilbage for at bede; den måde, de ser ham bede på, vækker en dyb længsel i dem, hvorfor en af dem fremsætter denne anmodning: ”Herre, lær os at bede” (Luk 11,1). I sit svar gør Jesus det klart, at bøn altid hører sammen med fællesskab. Selv når jeg er ganske alene, og når jeg måske beder i helt private anliggender, så er min bøn en del af den bøn, der bedes af alle mennesker, der vender sig til Vor Fader. Bøn er aldrig kun et privatanliggende mellem Gud og mig! Bøn er noget, man foretager sig sammen med andre mennesker. Vi er alle børn af den ene Fader. ”Fællesbøn” er ikke noget, som kun foregår under en gudstjeneste; man der er altid tale om fællesbøn, når mennesker beder sammen, hvad enten det er med faste bønner (Fader Vor, Salmer etc.) eller med egne selvvalgte ord.
Det er ikke altid nemt at bede sammen, blot det at bede en fælles bordbøn kan være vanskelig nok. Til at begynde med kan det koste en del overvindelse frit og med personlige ord at bede i hinandens nærvær. Genertheden over at skulle gøre personlige forhold alment kendte virker hæmmende. Men måske har du også allerede erfaret, hvilken styrke der ligger i, at man beder sammen og beder for hinanden. Det kan lette ens egen bøn, og ofte fører det til et dybere fællesskab mellem mennesker. Fællesbøn kan føre til en endnu dybere tillid til, at Gud er nær, end en trossamtale kan. Ja, denne fællesskabets nye dimension kan endog ofte opløse spændinger mellem mennesker, som man ellers ville have haft svært ved at komme om ved.
Når der her tales om ”fri bøn”, vil det ikke sige det samme som, at man ved en fælles fri bøn skal komme frem med alt, der ligger én på hjerte eller falder én ind. De rigtige ord må man finde frem til, idet man samtidigt med respekt tager vare på sine medmenneskers allerinderste og helt private forhold.
Jesus selv – med det intime, tillidsfulde forhold til Faderen – trængte sig ikke ind på apostlene; men da de alligevel stillede spørgsmål til ham, lod han dem få del i denne sin allerstørste skat og hemmelighed, idet han inddrog dem i sit forhold til Faderen. Det skete ikke kun én gang, men hele tiden. Han inddrog dem således både i sin tak og sine dybe sjælekvaler. Og i den grad dette passer til os personligt og i vort forhold til hinanden kan vi gøre noget lignende.
En sådan fællesbøn udvikler sig over tid. Efterhånden reagerer man mere og mere på hinanden og gør et andet menneskes anliggender til sine egne eller tager en tanke, som en anden føler sig ramt af op ved lovprisning, tak eller i en passende sang. Sådan vokser bønsfællesskabet.
Men hvordan er det, når jeg gerne vil være forbundet med andre i bøn, men bare er mig selv? I al den dermed forbundne smerte kan det måske være en trøst og til hjælp at tænke på, at bøn aldrig kun er en individuel foreteelse. Som troende mennesker står vi også allerede i et forhold til hinanden, for Gud er vor fælles Fader. Den, som beder, er ikke alene, men er forbundet med alle, som sammen med Jesus vandrer troens vej. Og den, som ikke oplever dette i tilstrækkelig grad, bør bede Gud om at give sig nogen at følges med.
Bed nu (langsomt) Fader Vor. Måske har du brug for et skriftligt forlæg, måske kan du selv skrive bønnen ned på et stykke papir. Det vil hjælpe med til, at man bedre kan følges ad.
Prøv undertiden efter et enkelt vers frit selv at bede videre med korte sætninger og enkle ord. Måske kan du også citere et af versene højt. Og beder du alene, skal du være bevidst om, at du ikke er alene og kun beder for dig selv, men at du også beder for andre og i fællesskab med andre, der ligesom du beder: ”Fader vor, giv os … forlad os …”
© Vallendarer Glaubenskurs ”Das Feuer neu entfachen” .
oversat af Hans Thulstrup
