Læs i din stille stund dagens bibeltekst, som er taget fra Lukas 11,9-13:
Kunne nogen af jer, som er forældre, finde på at give jeres børn en slange at spise, hvis de bad om en fisk?
Ville I servere en skorpion for dem, hvis de bad om et æg?
Når altså selv I, som er onde, kan finde ud af at give jeres børn det, som er godt, hvor meget mere skulle så ikke jeres himmelske Far give Helligånden til dem, der beder ham om det?«
”Bed, så skal der gives jer.”
Det er store ord, ingen tvivl om det; men holder løftet, hvad det lover? Er det mere end blot smukke ord? Bliver virkelig alle vore bønner hørt?
Hvad er dine egne erfaringer, når du beder Gud om noget?
Skal vi også bede, selvom Gud ikke opfylder alle vore forventninger?
Jesus selv opmuntrer os til at bede og lærer os endog en bøn, der hovedsagelig består af bønner som: ”Helliget vorde dit navn … Komme dit rige … Giv os i dag … Forlad os …”
Men kan vi bede uden samtidigt at stille os selv spørgsmål som for eksempel: Kan jeg virkelig bede Gud om alt? Vil Gud høre mig? Vil Gud opfylde mine ønsker?
Mange mennesker er bange for helt uden hæmninger at besvære Gud. Og mange spørger sig selv: Har Gud da ikke vigtigere ting at tage sig til end at beskæftige sig med mine småtterier? Bekymrer han sig virkelig helt konkret om mig og mit liv?
Og erfaringen med ikke at få opfyldt sine ønsker kan være irriterende, for er ikke det menneske, som vi har bedt så indtrængende for, alligevel død! Blev jeg måske skånet for den alvorlige sygdom? Og trods mine mange bønner har den og den person alligevel ikke fundet sig et nyt arbejde! Etc.! Det kan godt tage modet fra mange og få dem til at spørge: er det overhovedet rigtigt at bede Gud om helt konkrete ting? Vil vi ikke uundgåeligt blive skuffede?
Men Jesus opfordrer os til at bede, ja han lover endda, at ”enhver som beder, får.” Gud er altså i hvert fald åben for vor bøn, og også for vore hverdagsbehov! Jeg kan virkelig bringe alt frem for Gud i min bøn; og jeg kan stole på, at han vil bønhøre mig og give mig på rette vis.
Fader Vor hjælper os til at forstå, hvad ”på rette vis” betyder; denne bøn indledes nemlig med det længselsfulde ønske om, at Gud må få en større og for ham mere passende plads i verden og i mit liv– at jeg må give Gud den plads, der tilkommer ham.
Den vigtigste af alle bønner, den grundlæggende bøn er derfor bønnen om at møde ham og have fællesskab med ham: ”Dit ansigt, Herre, søger jeg.” Beder vi Gud om hans nærvær, så får vi det også.
Og alligevel oplever vi, at vore bønner ikke bliver opfyldt. Det er smerteligt og kan tage modet fra én, og det kan da falde svært fortsat at have tiltro til bønnen. Men ifølge Jesu ord: ”Enhver som beder, får,” beder man aldrig forgæves; for Gud tager mig alvorligt, – han ser og hører mig i min nød. Og selv om han ikke opfylder vore bønner, sådan som vi ønsker, så hører han os alligevel og skænker os tilmed noget, som er endnu større, nemlig sin nåde.
Disse ord er ikke ment som en ”billig trøst”, for ved min bøn og ved have min opmærksomhed vendt mod Gud åbner jeg mig mere og mere for ham og ser i højere grad på mit liv ud fra mit forhold til ham. Jo mere jeg ser på Gud, des mindre kredser jeg om mig selv. Bøn forandrer én, man bliver mere og mere inderligt forbundet med Gud. Netop dette siger den særprægede vending i slutningen af dagens bibeltekst noget om. Jesus vil sige, at Faderen ganske vist ikke – sådan som man ifølge tankegangen umiddelbart skulle forvente – opfylder alle vore ønsker, men han lader os ikke ”blive stående udenfor i regnen”. Han giver os endog mere end vi har bedt om. Når vi i bøn til ham ytrer vore behov, så imødekommer han vore dybeste forlangender og skænker os dét, vi allermest har behov for, nemlig fællesskabet med ham, sin opmærksomhed, sig selv. Gud giver os del i sit eget guddommelige liv.
Således kan et menneske – selv når dets bøn ikke bliver opfyldt i overensstemmelse med de ønsker, det har – fornemme noget af Guds nærvær og omsorg, sige ja til ham og alligevel lovprise ham. Det er ikke helt nemt at bede sådan; og i Ugens Salme benævnes dette – trods alt at sige ja til Gud – som et ”lovoffer”. Har du den nødvendige tid til det, så bed endnu engang Ugens Salme. Følgende forslag til bønner vil inspirere til i denne bøn at omformulere nogle af versene, så bønnen bliver mere personlig:
”Herren er mit lys og min frelse.”
”Ja, du Herre er mit lys, er …”
”Du, Herre, bringer mig frelse, du …”
”Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: at bo i Herrens hus, så længe jeg lever …”
”Ja, i dit hus … hos dig …”
© Vallendarer Glaubenskurs ”Das Feuer neu entfachen” .
oversat af Hans Thulstrup
