Da Jesus senere var på vej ud af byen, fik han øje på en mand ved navn Levi, der sad ved toldstedet og opkrævede skat til romerne. »Kom med mig!« sagde Jesus til ham. 

Straks rejste Levi sig, forlod alt og fulgte med ham som en af hans disciple. Derefter holdt Levi en stor fest i sit hjem med Jesus som æresgæst. Blandt gæsterne var der mange skatteopkrævere. Farisæerne og de skriftlærde var forargede og sagde til disciplene: »Hvordan kan I få jer selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?« 

Det var Jesus, der svarede: »Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de >frelste< jo ikke, at de har brug for!«

(Lukas 5,27-32)

Jesus kommer til tolderen Levi. Farisæerne gav ondt af sig. Er jeg i stand til at glæde mig, når det går andre mennesker godt? Jesu opmærksomhed forandrer Levi, forandrer hele hans liv. Længes jeg efter opmærksomhed, som kan hele og skabe glæde? Kan og vil jeg gerne lære at blive en del af et nyt fællesskab også med mennesker, som tidligere har gjort mig ondt?

”Vi påvirkes af dem, vi omgås”- omgang med Jesus forandrer os

Jesus ser Levi siddende ved toldboden og tager – som så ofte – det første skridt, det skridt som på afgørende vis forandrer Levis tilværelse. ”Følg mig!” siger han; og det, han mener, er: ”Indlad dig med mig, hav tillid til mig! Lad dig ikke holde fangen af din fortid, heller ikke af dine selvbebrejdelser eller af, hvad andre kan tænke om dig. Se fremad og tag denne opfordring til at gå med mig til dig!” Levi tager imod indbydelsen. Han lader alt ligge og rejser sig, og han inviterer Jesus til sit hus – eller med andre ord – ind i sit konkrete liv. Levi åbner dørene til sit liv på vid gab for Jesus. Noget nyt tager sin begyndelse.                                                          

Også mig og mit liv vil Jesus forandre. Han opfordrer mig til at have tillid til ham og til at åbne mig for ham. Også mit hjerte vil han gøre stort og rummeligt; han vil blødgøre dét i mig, som er stivnet; hele følgerne af de mange smertelige ting, jeg har oplevet i livet, min utilfredshed, som skyldes min kredsen om krænkelser og belastninger, min selvretfærdighed og bedreviden og alle de andre kedelige ting i min opførsel, som jeg på grund af mange negative oplevelser har tillagt mig. Alt dét, vil han befri mig for. 

Biblen beretter, at farisæerne gav ondt af sig over den måde Jesus opførte sig på. Fanget i deres selvretfærdighed og fordømmelse af tolderen ser de ikke længere det enkelte menneske og giver ham knap en chance. Opfører jeg mig undertiden lige så snæversynet, selvretfærdigt eller murrende som disse farisæere? Er jeg hurtig til at blive sur eller stødt, selv om jeg måske egentlig gerne ville reagere anderledes? Lader jeg mig let beherske af vrede, raseri eller harme, og skælder jeg måske i tankerne ud eller udmaler mig alt dét, der kunne ske?  

Jesus kan og vil forandre min indre holdning, ændre mit hjerte. Men han vil ikke gøre det ved at vise mig tilrette (”Tag dig nu sammen!”), men ved sin opmærksomhed, ved at lade mig mærke sin nærhed. For man bliver præget af, hvem man omgås; og omgang med Jesus vil forandre én. Længes jeg efter en sådan forandring? Har jeg tillid til, at han kan gøre mit hjerte mere frit, større og mere rummeligt? Har jeg tillid til, at han mere og mere kan befri mig for min angst, mine destruktive tanker og min smålighed?      

 Levi indlader sig med Jesus, og Jesus skænker ham sit helende nærvær. Også os tilbyder Jesus dette forvandlende fællesskab. Ingen af os er helt igennem sunde og raske, ingen fuldstændig uskadte. Alle har vi brug for Jesu hjælp og opmærksomhed, for hans forbarmende kærlighed. Han, lægen, kender os; han véd, hvem af os, det er, der først og fremmest har brug for hans omsorg og opmærksomhed; ”ikke de (tilsyneladende) raske har brug for lægen, men derimod de syge.”   

Og denne læge vil ikke kun genskabe os i det ydre. Også i det indre vil han skabe os på ny: ”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød” (Ez 36,26).     

Gud vil forme os på ny. Han vil forandre ånden i vore hjerter. Og dét, det drejer det sig om, er at give ham lov til det. For det drejer sig ikke om, at vi med vor viljekraft får styr på, hvordan vi opfører os, at vi forsøger at lægge bånd på os selv, alt imens det ulmer voldsomt i vort indre. Det drejer sig om, at han får mulighed for at skænke os dette ”nye hjerte”, som er fuldt af liv og kærlighed.  

Er jeg rede til virkelig at overgive mig til Jesus med alt det, som gør mig nedtrykt, og som belaster mig? Er jeg klar til at begynde på ny – også på de områder, hvor andre mennesker har såret mig? I tillid til Guds grænseløse kærlighed vil også jeg åbne mine mure og begynde at tage de første skridt på forsoningens vej:

”Jesus, du indbyder også mig til dit fællesskab, og jeg vil åbne mit hjerte for dig. Løs og udfri du det i mig, som er stivnet.  Hjælp mig at vælge forsoningens vej og til ved din kraft og nærhed at kunne bede:   

‘Jesus, i dit navn og i tillid til styrken i din kærlighed til mig, vil jeg gerne kunne tilgive …’.”                    

”Jesus, hjælp mig til også at vove at indlede en ny begyndelse med mig selv, også med hensyn til dét som jeg ikke kan tilgive mig selv for. Jeg véd, at du altid står mig bi, uanset hvad der er sket.  Hjælp mig til ikke at afskrive eller fordømme mig selv.”

 

© Vallendarer Glaubenskurs ”Das Feuer neu entfachen” .

http://www.weg-vallendar.de 

Oversat fra tysk af Hans Thulstrup