”Jesus, du er her.”
Måske har du allerede fundet et passende sted til den daglige stille tid, som du tilbringer alene sammen med Gud; et sted, hvor du ikke så let bliver distraheret, og hvor dit blik ikke lige falder på et eller andet, som du egentlig længe har skullet foretage dig eller har skullet tage dig af?
Forsøg dig simpelthen frem med hvad der hjælper dig til at falde til ro og til at møde Gud. Lad ikke denne tid til personlig eftertanke sætte dig under nogen form for pres. Strukturer den som det passer dig!
Måske tænder du også i dag et lys eller lægger et lille kors eller et Jesusbillede foran dig, førend du igen begynder med den til åndedrættet knyttede bøn:
”Jesus, du er her.”
Bed denne bøn flere gange i dit indre i takt med din vejrtrækning.
Måske har du allerede gjort den erfaring, at en sådan bøn også kan være en god forberedelse til læsning i Biblen.
”Det var nu lige før påskehøjtiden skulle begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til Faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen. De var parate til at begynde påskemåltidet. Djævelen havde allerede indgivet Judas Iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. Og Jesus vidste, at Faderen nu havde overladt det hele til ham. Han vidste jo, at det var Gud, der havde sendt ham på denne mission, og at han snart skulle vende tilbage til Gud. Jesus rejste sig nu fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel1 af. Så hev han op i inderkjortlen og bandt et håndklæde om sig som bælte. Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: »Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?« »Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.« »Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!« »Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.« »Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!« ” (Joh 13,1-9).
Tænk nu over, om noget i denne tekst provokerer dig. Spørg igen:
Hvad springer mig i øjnene? Hvilke ord taler især til mig?
Førend du læser følgende tanker, så overvej endnu en rum tid dine egne tanker og følelser.
Han beviste for dem, at han elskede dem til det sidste.
Trangen til anerkendelse, til anseelse, til en god position og til magt præger ofte vore menneskelige tanker og handlinger. Således beretter Lukasevangeliet, hvorledes Jesu disciple skærtorsdag ved aftenmåltidet strides om, hvem af dem der var den største (Luk 22,14-30).
Men Jesus viste dem en anden vej, idet han, Mesteren, rejser sig og påtager sig en slaves tjeneste og vasker sine disciples fødder. En sådan handling ville vi aldrig drømme om at betegne som en opgave, chefen skulle tage sig af, eller som en handling, der ligger en ære i at påtage sig.
Men Jesus gør det. Egentlig er det typisk for ham, hvis hele væsen og liv er udtryk for, at han ofrer sig for os mennesker. For han, Guds Søn, blev menneske, kom til verden i en ussel stald, levede i årtier med glæder og lidelser som ethvert andet menneske. Og til sidst blev han tilmed henrettet som en anden forbryder, selvom han var uskyldig.
Gud har i Jesus virkelig fuldstændigt og uden betingelser indladt sig på at leve, som vi gør det. Hvor stor en plads må vi ikke have i hans hjerte! Vi mennesker tænker ofte: ”Hvad har du dog ikke givet os; hvad kan jeg nu give dig?” Men Guds kærlighed er hverken beregnende eller selvisk. Gud giver simpelthen ”gratis.”
Véd jeg egentlig noget som helst om, hvad kærlighed er? Vil jeg indlade mig på at lære noget om det?
Evangeliet beretter, hvorledes Peter afviser, at Jesus skal vaske hans fødder. ”Det hører ingen steder hjemme! Hvordan kan jeg lade dig vaske mine fødder! Det vil jo være at vende alting på hovedet.
Ja, Jesus vender alle vore menneskelige forestillinger på hovedet.
Som til Peter siger han også til os: ”Fællesskab med Gud finder I kun, hvis I lader jer elske af Gud. Kun den, der lader sig belære af Gud, vil få del i hans liv.”
Peter bliver ramt på sin dybe længsel; for intet ønsker han sig mere brændende end et sådant inderligt fællesskab med Jesus, og derfor kan han sige: ”Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet.”
Længes også jeg efter fællesskab med Jesus? Er jeg rede til at lade ham komme til mig, til uforbindende at lade mig elske af ham; eller holder denne tanke mig tilbage?
Måske forestiller jeg mig, at jeg først må eller skal vise Gud noget, førend Han kan give mig…
”Jesus, du har vasket dine disciples fødder – ja, tilmed Judas fødder, ham som senere forråder dig.
Din kærlighed til os er uendelig stor. Også mig vil du give, vil du skænke fællesskab med dig. Men jeg føler mig ikke overbevist om, at jeg kan have tillid til dig, om jeg vil eller skal indlade mig med dig. Men jeg har en stor længsel i mig efter noget mere, efter liv, efter dig.”
Læs om muligt igen dagens bibeltekst. Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvad vil Gud mig; hvad vil du, Gud, sige mig i dag med dette?”
© Vallendarer Glaubenskurs ”Das Feuer neu entfachen” .
http://www.weg-vallendar.de
Oversat fra tysk af Hans Thulstrup
