Jeg er verdens lys og kommet for at oplyse dit mørke.
Sæt dig roligt ned og bliv bevidst om, at Gud er til stede. Måske falder det dig svært konkret at tro på, at Gud er nærværende. Du ser ham jo ikke! I så tilfælde kan et mindre tegn herpå være en hjælp; for eksempel kan et brændende stearinlys være et tegn på, at Jesus selv er til stede, at han er her!
Har du tændt et lys, så se på den brændende flamme eller luk øjnene og sig nogle gange i dit indre:
”Jesus, du er her.”
Du kan igen forbinde denne bøn med dit åndedræt, idet du, når du ånder ind, siger ”Jesus” og, når du ånder ud: ”Du er her.” Tænk eller bed sådan flere gange i takt med dit åndedræt. Ligesom vi lader os fylde med luft, kan vi også lade os fylde af Jesu nærvær.
”Jesus, du er her.”
Vend dig nu til dagens bibeltekst:
”Senere var Jesus på vandring i retning mod en by, der hedder Nain, og som sædvanlig havde han følgeskab af sine disciple og en stor skare af nysgerrige. Da de nærmede sig byporten, kom et begravelsesfølge dem i møde. Det viste sig at være en ung mand, der netop var død. Hans mor var enke og havde ikke andre sønner. Mange sørgende fra byen var med i følget. Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. »Græd ikke!« sagde han. Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. »Unge mand,« sagde han, »rejs dig op!« Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor. Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. »En stor profet er midt iblandt os,« sagde de. »Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk.« Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.”
(Lukas 7,11-17).
Giv dig god tid og dvæl lidt ved de ord eller sætninger, som siger dig noget særligt. Førend du går videre, så streg i bibelteksten dét under, som så at sige springer dig i øjnene, eller gør dig nogle notater herom.
Gud tager sit folk til sig.
Jesus møder et ligtog. Han ser den sørgende mor, som ved tabet af sin mand og sin søn i forhold til samfundet må betegnes som ikke-eksisterende. Jesus ser ikke kun smerten over tabet af sønnen, han ser dybere. Han er klar over, at denne kvinde er blevet retsløs og ikke længere er beskyttet.
Han føler medlidenhed med hende – og handler derefter! Og derved giver han os samtidig et tegn: Jesus vækker ikke kun den døde til live, men giver ham også – som det udtrykkeligt siges – sin mor tilbage. Hvilken omsorg og hvilken agtelse for kvinden udtrykker han ikke ved denne handling! De omkringstående kommer til den erkendelse, at ”Gud har besøgt sit folk.”
Mennesket – ja hvert enkelt menneske og dets skæbne – er ikke Gud uvedkommende. I Jesus bliver det fuldstændig klart, for han vender sig til de sørgende, opmuntrer dem og bringer lys i deres mørke. Jesus ser den på jorden liggende, styrker ham og siger: ”Rejs dig!”
Var det kun på Jesu tid, at noget sådant kunne ske, eller tager Gud sig også i dag af menneskene? Handler Jesus også i dag? Interesserer han sig også for mig?
Måske ønsker jeg inderst inde at få mere at vide om Jesus; måske længes jeg efter at få et tættere forhold til ham. Men samtidig med dette ønske kan der også opstå mange former for tvivl og angst, følelser, der virker som en hæmsko for mine længsler.
Men trods en sådan modstand i hjertet kan jeg nærme mig Jesus; hans velvilje over for mig er ikke mindre af den grund. Over for ham kan jeg vise mig, som jeg er; han lider med mig på grund af netop det, der trykker mig, som gør mig bange og får mig til at tøve. Måske tror jeg dybest set alligevel på Gud, selv om han tidligere har været mig fremmed. Så måske findes der også i mig en interesse eller en længsel efter at lære Gud nærmere at kende.
”Gud – jeg søger Dig. Vis dig for mig, sådan som du virkelig er.”
© Vallendarer Glaubenskurs ”Das Feuer neu entfachen” .
http://www.weg-vallendar.de
Oversat fra tysk af Hans Thulstrup
