Førend du i dag begynder den egentlige læsning, så vent et øjeblik.
Sæt dig afslappet hen og lyt til stilheden eller til den støj, som trænger sig ind på dig. Læg mærke til hvorledes dit åndedræt kommer og går. Hvis du har lyst, kan du også forbinde din ind- og udånden med en lille bøn:
”Gud , du er mig nær” eller: ”Du er mig nær, og jeg er dig nær”
Giv dig roligt tid til denne lille bøn.
Gud møder os i stilheden
Profeten Elias er en af de store skikkelser i Biblen, som fuld af iver og uden at gå på kompromis er gået ind for Gud. Men ikke engang Elias´ engagement kunne forhindre, at han blev skræmt til at tage flugten, da han befandt sig i en meget faretruende situation. Og herefter bliver det hele for meget for ham; han kan og vil ikke mere.
”’Herre, jeg kan ikke mere!’ sagde han. ‘Tag mit liv! Alle dine profeter er døde, så hvorfor ikke også jeg?’ Så lagde han sig under gyvelbusken og faldt i søvn.”
To gange kommer så en engel og styrker Elias med brød og vand:
”Så stod han op og spiste og drak, og med den styrke måltidet gav ham, gik han i 40 dage og nætter, indtil han kom til Horeb, Guds bjerg. Der fandt han en klippehule, hvor han slog sig ned. Men Herren spurgte ham: »Hvorfor er du her, Elias?«
»Herre, almægtige Gud!« sagde Elias. »Jeg har brugt alle kræfter på at kæmpe for din sag. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste, der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.«
»Gå ud og stil dig, så du kan se, når jeg går forbi.«
Først kom der en voldsom storm hen over bjerget, og sten og store klippestykker blev revet løs, men Herren var ikke i stormen. Derefter rystedes bjerget af et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Derefter kom der ild forbi, men Herren var ikke i ilden. Til sidst hørtes noget ligesom en svag susen.
Da gik Elias ud og stillede sig i hulens indgang med tilhyllet ansigt. Den samme stemme lød nu igen: »Elias, hvorfor er du her?« ” (1 Kong 19,8-13).
Måske har denne bibeltekst givet dig anledning til mange spørgsmål. Måske er du interesseret i den historiske baggrund, eller måske har du fået lyst til at vide noget mere om personen Elias!
Kendskab til sådanne detaljer og et nøjere kendskab til baggrunden er ikke kun interessant, men det kan ikke alene være en hjælp, det kan også være meget værdifuldt.
Men med henblik på den trosvandring, du har begivet dig ud på, giver det dog mere mening, at du spørger dig selv: ”Hvad er nu vigtigt for mig, for mig selv helt personligt?”
Derfor beder jeg dig om ikke at lade dig lede af spørgsmål om detaljer eller baggrund, men af spørgsmålet om hvorvidt og i så fald hvor du oplever, at ordene i den hellige Skrift taler personligt til dig.
Måske skulle du igen stoppe op og lægge mærke til dit åndedræt og sige eller bede nogle gange inde i dig selv:
”Gud, hvad vil du sige mig (i dag) med disse bibelord?”
Før du går videre med nedenstående uddybende tekst, kan det være en hjælp endnu en gang at læse dagens bibeltekst.
”Til sidst hørtes noget ligesom en svag susen.”
Da Elias hørte denne susen, tilhyllede han sit ansigt og trådte frem i hulens åbning. Elias forlader nu det sted, hvortil han var flygtet. Han forholder sig til sin nye situation og oplever, at Gud vil møde ham. Gud selv er i denne susen, og han råber til sin profet: ”Elias, hvorfor er du her?”
Elias, der i sin reelt næsten håbløse situation havde ønsket sig død, erfarer på sin egen krop, at Gud helt konkret er der i hans liv og bekymrer sig om ham. Og ud af denne oplevelse af Guds nærvær vokser der nyt et håb frem i ham. Først og fremmest oplever han at have fået nye kræfter (ved englens brød og vand), og endelig har han tilmed fået en opgave og et løfte. Midt i al sin skuffelse og fortvivlelse erfarer han, at Gud nu også har noget for med ham.
Gud var ikke i stormen, ikke i ilden.
Elias bliver bevidst om, at Gud i dette møde, som styrker og forandrer ham, ikke optræder ”med pauker og trompeter,” men at han virker i stilheden.
Elias styrkes af en engel med brød og vand.
Også i dag ønsker Gud at styrke os, blandt andet med ordene i Den hellige Skrift; og som Elias opfordres også vi til ved læsning af Den hellige Skrift at indstille os på ”stilhedens lyde,” til selv at være stille og høre godt efter, være lydhøre overfor Guds Ord.
Stop endnu en gang op og find frem til, hvad der her er vigtigt for dig. Lyt til fornemmelserne i dit indre, til din egen søgen og længsel. Gud vil også møde dig. Og ligesom han spurgte Elias, spørger han også dig: ”Hvad vil du?”
Og som Elias, kan også du sige til Gud, hvad der ligger dig på hjerte, hvad der beskæftiger dig eller tynger dig. Vær sikker på, at også til dig har Gud opgaver og løfter; også selvom du måske ikke i øjeblikket er i stand til at få øje på det.
© Vallendarer Glaubenskurs
”Das Feuer neu entfachen”
Oversat fra tysk af Hans Thulstrup.
